Mød producenterne: Klosterhedens vildt

Fritlevende vildt er noget af det tætteste man kan komme  på smagen af den rå natur. Dyrene har levet et ustresset liv i de danske skove, og er ikke resultatet af dyrehold eller organiseret landbrug.

Klosterhedens vildt er et af få virksomheder i Danmark, der har lov at håndtere jagtskudt vildt, hvilket sker i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland, Midtjylland og Thy samt med private jagtvæsener i Midt-, Vest- og Nordjylland.

For at sikre bæredygtighed for bestanden og miljøet arbejdes der hånd i hånd med både offentlige og private firmaer. Som Klosterhedens vildt skriver på deres hjemmeside:

“Jagtudbyttet er ikke en given størrelse, men er derimod tilpasset bestanden i et givent område og dertil afhængig af lidt held. Når jagtudbyttet i sidste ende tilberedes og indtages er det, udover smagskvaliteten værd at bemærke, at vildt er en fødevare skabt i balance med naturen. Som spise er vildt en eksklusiv oplevelse – ikke mindst fordi “produktionen” har en naturlig begrænsning og kræver en kvalitetsorienteret og nænsom håndtering.”

Samtidig er smagen unik. Jagtskudt vildt er helt anderledes end det man kender fra industrielt vildt. Hvert eneste dyr kan spores tilbage til netop den egn, det kommer fra, og fordi dyret selv har valgt sin føde i de store danske skov- og hedearealer. Det sætter sin spor på kødet, der ofte har en kompleks og varieret smag, der kan sammenlignes med dybden og forskellen i finere vine.

Ydermere har dyrene bevæget sig, ofte over store afstande, hvilket sikrer en lav fedtansætning og ekstrem mørhed.

Vi er meget, meget stolte over at have Klosterhedens vildt med hos Madmarkedet.dk og håber, at vi kan hjælpe dem med at få deres exceptionelle produkter ud blandt danskerne.

Her er lidt stemningsbilleder fra Klosterhedens vildt:

Tagliatet med blommer Rådyrkølle skovbryn lav sol i skov

Bestil varer fra Klosterhedens vildt på madmarkedet.dk ved at klikke her >>

Mød producenterne: Jersore Galloway

Velkommen til Jersore Galloway, der specialiserer sig i oksekød fra naturkvæg. Jersore holder til på Nordfyn – tæt ved havet og med Æbelø som udsigtpunkt i det blå.

Gallowaykvæget er navngivet efter Galloway-regionen i Skotland, hvor dyrene oprindeligt stammer fra. Det er et af de ældste og længst etablerede avlskvæg i verden. Det var allerede den primære kilde til kød i Storbritannien i det femtende århundrede, og det findes nu i mange dele af verden. Det er samtidig en af de få racer, der er godkendt til at gå ude hele året i Danmark takket være sin meget hårdføre natur.

En galloway-tyr kan veje op til 800 kg og få en højde på 128 cm, hvor køerne vejer 550 kg i gennemsnit og har en højde på 120 cm.

Takket Jersore Galloway kan vores kunder nu bestille både entrecôte og roastbeef.

Har du den helt rigtige opskrift til netop disse udskæringer så send dem til os – vi bringer altid gerne opskrifter her på bloggen. Og hvis du savner en bestemt udskæring skal du også skrive til os. vi vil gerne se om det kan lade sig gøre at finde den.

Du kan kontakte os på hello@attmatr.com

Her er lidt stemningsbilleder fra Nordfyn. Velbekomme.

jg27 jg20 jg3 jersore galloway bader

En historie om kartofler og marketing

Antoine-Augustin Parmentier (1737 – 1813) er der ikke så mange der kender. Kartofler er der til gengæld mange, der kender.

Antoine-Augustin er primært kendt for at være en fortaler for at anvende kartoflen som menneskeføde. Den havde tidligere primært været anvendt som svinefoder. Når noget som svin spiser skal bruges til menneskefoder, må man forvente en hvis palaver.

For at overbevise folk om at kartofler var noget værd, plantede han en kartoffelmark i  Sablons (syd for Lyon) og omringede den med bevæbnede vagter. Det er ikke umiddelbart logisk hvordan det nu skulle hjælpe på kartoffelentusiasmen før man tager med, at han beordrede dem til at tage imod ALLE former for bestikkelse og i øvrigt gå hjem om natten.

Der blev stjålet og spist masser af kartofler.

Den kan vi vidst alle lære noget af.

(Antoine-Augustin introducerede i øvrigt også det første tvungne vaccinationsprogram mod kopper og fandt ud af hvordan man trak sukker ud af sukkerroer, men det må være en historie til en anden dag. Imponerende CV må man give ham.)

I øvrigt er det værd at vide at:
– Verdens indtil videre største kartoffel vejede 4,98 kilo.
– I gamle dage kaldte men en kartoffel for en potet
– Der findes et dansk kartoffelmuseum: www.kartoffelmuseum.dk
– Kartofler smager godt til vildt fra madmarkedet.dk

Den danske madkultur stikker i ny retning…

Vi så den ikke komme. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har udnævnt nye medlemmer til Madkulturens bestyrelse.

Madkulturen er en selvejende, og delvist offentligt finansieret, institution under Miljø- og Fødevareministeriet, der har til hensigt at… ja, som de selv skriver:

Tager man højde for, at man altså ikke kan bruge apostrofer på den måde, sidder man tilbage med følelsen af at de måske mente anførselstegn?

Lidt ligesom denne klassiker:

“bedre mad til alle”

Men lad os give dem ‘the benefit of the doubt’ og uden videre ståhej sige velkommen til blandt andet Joachim Knudsen, der er administrerende direktør for McDonalds Danmark og Flemming Paasch, der er direktør i Easyfood A/S (Dem kender du muligvis ikke af navn, men du kender garanteret deres mad fra steder som Lidl, McDonalds(!) og diverse tankstationer).

Vi glæder os til at se fremskridtene med med Madkulturens målsætninger:

Klart nok

Det er ikke noget, der skaber lykke i hjemmet som at opvarme nogle frosne pølsehorn sammen.

Disclaimer: Vi kender ikke de involverede personligt, og vi nærer ingen tvivl om at de er både dygtige, kompetente og behagelige.

Clashet mellem brancheerfaring og målsætning for Madkulturen lyder bare sært i vores øre. Under alle omstændigheder skulle Madkulturen altså selv være i stand til at se den her udefra, og lige være vakse og imødegå vores undren?

Bonusinfo: Joachim Knudsen kom til McDonalds fra Carlsberg hvor han havde ansvaret for at sælge sodavand. Han har til gengæld arbejdet på gulvet i McDonalds i to uger for at forstå virksomheden fra bunden (Artikel i Børsen). 

Godt så. Lad os se hvordan det kommer til at fungere.

Flot

Hvis du er interesseret i at lære mere om Madkulturen, så klik her >>